I RUMMET - 2021

Et virkeligt hverdags eventyr 

Kender du fornemmelsen ?

Den dybe intuition / mystikkens væsen?


I dag blev jeg rørt til tårer.

Det sker ikke særlig ofte, men det gjorde det i dag. Fordi jeg valgte at stole på min dybe intuition og bevæge mig lidt ud og væk fra den vej jeg ellers ville have gået.

I det jeg bevægede mig væk, bevægede jeg mig egenlig også på eventyr.

Det var til Netto. Et sted i byen jeg ellers ikke ville komme, hvis ikke jeg absolut følte det tvingende nødvendig og hente en "julepose" fra too good to go.

Nu tror man måske historien handler om mig. Men det er ikke sandt. De ægte helte i denne historie mødte jeg først udenfor. 

Uden for døren hvor jeg rendte ind i en mand og hans ca 10 år gamle datter der var ved at kigge i skraldespanden udenfor.

Måske der var noget til dem. Måske de kunne finde en flaske og gøre verden et renere sted og være, med bedre miljø. Få et par kroner til lidt ekstra.

Nej, ingenting deri.

Men at se den piges glæde da jeg gav hende en pose brundkager og en mellemstor chokoladenisse. Og også farens. 

De var der sammen. De havde ikke meget. Men de havde hinanden det var meget tydeligt. Et stærkt og kærligt bånd mellem dem


Det var derfor jeg skulle derhen. Alt gav mening. Et øjeblik i tårer.


Meningen?



Rummet er Åbent.



VIBhouse, November. 2021

LØBET TØR FOR BEVÆGELSE? 

Overdrevet Jordforbindelse?

Tid til bevægelse?


Siden jeg i 2020 blev Medi-Yoga instruktør har jeg arbejdet meget intensivt med to rygprogrammer. De har gjort virkelig gode ting for min ryg, og for mit almene velbefindende.

De to programmer er meget, meget groundende, dvs. giver virkelig meget jordforbindelse. Helt klart, det har altid været en mangel i mit liv.

Det fede er jeg i meget, meget højere grad kan udleve mine potentialer i denne verden.

Det jeg til gengæld er løbet ind i som udfordring er at jeg er "løbet tør for bevægelse". 


Det meget konkret, men samtidig også gjort jeg har kørt mig fast, jeg er ligesom løbet tør.

Løsningen er selvfølgelig enkelt. Ud i naturen på løbeture og så heldig at nu kom Qi Gong elite instruktør uddannelsen endelig, så jeg kan hoppe med på den. 


Ved at starte bevægelsen igen kommer fordybelsen ind. Ser klart hvordan min egen rigide holdning til mine vanskeligheder, virkelig hæmmer mig i at overkomme dem. 

Så tak til tantrikerne, for at kunne bringe kærlighed og juice, ind hvor der var stivnede, rungende, selvbebrejdelser. Ja, tak for samarbejde og åbenhed.


 


Deraf konkluderet, at godt findes, men at gøre noget for overdrevet ensidigt, er ikke godt.




Rummet er Åbent.



VIBhouse, November. 2021

TØR DU LEVE DINE KAPACITETER? 

Være helt ærlig overfor dig selv?

Stå fast i dine relationer og løse dine egne problemer?


Det er faktisk krævende og til tider rigtig svært. Af flere årsager:


Det kræver at have mod og ikke mindst energi til at vende sig mod sine største og mest graverende problemer. Ofte så svære smertetilstande i krop og psyke at bevidstheden for det meste af tiden vender sig væk, og skyder 1000 årsager til at blive fra det ud fra vores imprintede skemataer. 

Det giver selvfølgelig mest energi at leve det bedste vi kan, men min erfaring er, at det kræver en utrolig balance i krop og sind at turde vende sig mod den fysiske smerte, og den psykiske. Se på de kanter og afgrunde hvor de to mødes.


Samtidig at stå fast og gå min vej. Ikke den andre synes de skal bruge, ikke den andre synes er rar, men ens egen. At forblive på stien når stilheden larmer og alting presser mod handling, mod at gå ind i relationer som pleaser, eller med egen vindings motiver.

At turde stå fast i modvinden når ingen kan se ideerne, eller hvor de kommer fra.

Når ingen bakker en op, eller synes det man gør er lækkert og godt.


Den største overraskelse for mig i at leve mit eget liv og mine egne kapaciteter meget bedre end jeg tidligere har gjort er hvor stor en dimension det fysiske fylder. Hvordan det at arbejde med krop og smerter, udvider en vej, skaber et rum. 

Giver en utrolig jordforbindelse der giver mulighed for at gå de veje jeg virkelig ønsker.

Samtidig hvor svært det er at vende mig mod og turde være i at arbejde med mine fysiske smertetilstande, men dog med samtidig erfaring af det betaler sig, for det skaber bedring, og ikke mindst styrke. 


Til at leve livet fuldt ud. 


Med åbent sind overfor de ikke udlevede sider, hvor nyt kan spire og folde sig ud, når det gamle dør og opløses.


Rummet er Åbent.



VIBhouse, Juli. 2021

En drøm


Jeg drømte en drøm om relationer og nærvær.


Normalt synes jeg i samfundet vi bruser overfladisk ind i hinanden og spilder vores positivitet ud over hinanden, for så lige så langsomt, at finde alle årsagerne til vi altså ikke lige kan eller vil den anden. Så finder vi nye mennesker og starter forfra.


Drømmen omhandlede en bekendt som jeg selv kastede mig lidt for meget ind i på nogen professionelle områder. Efterfølgende var vedkommende selvfølgelig meget distanceret i forhold til mine reelle problemer / sorger.


Jeg har et lille motte "tables DO turn". Situationen og fortegnet vender på et tidspunkt i alle relationer, det er en form for naturlov. Bordet vendte og pludselig var situationen den samme bare med lige modsatte roller.


"Så, måske der er en løgn hvis bare vi lyver."


Drømmen var smuk.


I mange forskellige situationer var jeg sammen med dette menneske og andre mennesker. Vores relation var ikke i fokus, der var forskellige grunde til vi var samlet flere og det var mere eller mindre tilfældigt vi var sammen i de forskellige situationer.

Ikke i starten med egentlig relation, men gennem de gentagen møder blev et nærvær alligevel meget tydeligt. Et meget fint og opbyggende nærvær. 

Virkeligheden, vores livs virkelighed skinnede klart igennem, der var en overflade for mødet.

Det endte med et møde hvor det endte med at meget varmt og hjerteligt knus. Ikke goddag, eller farvel, men som manifestation af nærværet. Et nærværende og skønt knus. Et lige tilpas og kærligt af slagsen.


En drøm er selvfølgelig bare en drøm. Men hvad der virkelig står klart bagefter er betydningen af det almindelige nærvær når vi mødes. Det nærvær er meget vigtigt og helende. 

Derudover har jeg nok en drøm om at bygge venskaber hele tiden. Hvor jeg ofte konstaterer at jeg føler mig løbet over ende af mange nye relationer, som tydelig har travlt med at løbe videre, når de ikke lige kan klemme de de vil ud af mig.


Rummet er Åbent.



VIBhouse, Maj. 2021

SART, det nye SORT

I januar har jeg haft det ægte lys i mørket som tema i min praksis.

Det "slår" mig at samfundsidealet er langt fra lyset?


Åbnede for DR i dag, og ser at dagens "helte" historie handler om en sart blond pige, som i angst har isoleret sig et helt år. Og mest slående, jeg blev slet ikke overrasket over det.

Overrasket var jeg blevet, hvis den havde handlet om tordensskjolds soldat i coronamodtagelsen, som kæmper for at holde sammen på et sundhedsvæsen, Men det sælger ikke. Det er sart og ikke stærk der trender.


Som et super sart individ, hvilket jeg virkelig er, burde jeg virkelig kaste mig over den historie. Men, bliver grebet af den frygtelige kærlighedsløshed og ensomhed der ligger i at være skræmt i isolation.


Kærlighed og nærhed gør stærk. Gør at vi kan være i os selv, når mørket falder, og vi gennemlevet de svære tider, når angten raser og smerterne fylder i os. Tænker virkelig det er tankevæggende at idealet er rykket fra at gøre noget godt for sig selv og andre, til at isolere sig i sin angst, i virkelig ønske andre væk fra en. 


Mange vil nok tænke jeg over eller fejltolker. Men, det er fordi jeg i hverdagen møder denne sarthed over alt i byen. Ingen tåler simpelthen de "andre", eller deres.... Det gør byen til et form for lukket rum, fordi nærheden og tolerancen ikke rigtig findes. Overbærenhed og bedrevidenhed er der masser af. Det bærer bare ikke det levende lys i mørket. Tror virkelig mange lider langt mere i deres ensomme angst i mørket, og er faktisk noget bange for denne trend, som også medierne er med til at sætte.


Rummet er Åbent.



VIBhouse, Jan. 2021

2021


AT VÆRE I RUMMET: AT VÆRE PÅ REJSEN I LIVET; ALTID HJEMME I MIN EGEN KROP. ALTID MED VIDT UDSYN

Anerkender du dig selv?

I en tid hvor alt går så stærkt, alt er presset max, og alle er deltagere i det store ræs.

Giver du dig tid til dine værdier, anerkender du dig selv?


Hold nu op hvor har andre travlt med at få max. ud af den relation vi nu måtte have, på alle planer, og især de professionelle. 


Engang hørte jeg en professionel leder i et tog på første klasse. Der var ikke antydning af negativitet overfor den ansatte. Alt blev forklaret og tjekket positivt, er det forstået, er du tryg?


Tænk om man kunne have råd til den form for professionalisme i det offentlige. Råd til at give folk de vilkår der skal til?


Drømme er en ting, men hvordan man reagerer på realiteter er en anden. At have en super positiv tilgang til min egen indsats, at følge mine egne værdier i mine professionelle realationer, AT ANERKENDE MIT GODE ARBEJDE.


Det smitter af- uanset om det bliver anarkendt eller ej.

Så i et nyt år, mod alle odds. 


Håber i finder styrken og vejen til jeres fulde potentiale og ro til at handle jeres værdier i 2021.


Rummet er Åbent.



VIBhouse, Jan. 2021

IMG_9424

JO MERE RAMMERNE SKIFTER


Og jo mindre vi kan gøre ved det.


Desto vigtigere er det at kunne komme til stede i netop det nu, hvor vi kan ændre fremtiden. 

Vi er så magtesløse over ydre rammer.

Coronaen viser det så tydeligt. Så gælder de regler, så gælder nogen andre. Man kan diskutere hvornår hensynsfuldheden, bliver hensynsløs.

Men, det ændrer ikke ved at lykken er endnu mere skrøbelig og afhængig af at være netop NU. Hvor vi kan handle og agere. 

Hvor vores indre rum er åbent, til at rumme alle de ydre skiftende omstændigheder. 

De smukkeste landskaber 


Spændinger opløses når de får opmærksomhed.


Når jeg sætter mig igen og igen, for at give mig selv den tid jeg har behov for, bliver jeg igen og igen opmærksom på mine kropslige smerter. Nogen gange tænker jeg med al den smerte, hvorfor gør jeg det så, sætter mig, og møder, og ser mod, og trækker vejret ind i smerterne igen og igen.

Når jeg fatter mod til at møde denne smerte, til at trække vejret ind i den, så slipper spændingerne og smerterne gennemleves og bliver i stedet opløst til indre kropsligt rum.

Som en indre massage jeg giver mig selv i igen og igen.

Åbnes rummet, større og større, videre og videre, indre landskaber, kildevæld, søer og bjerge dukker op.

Når jeg giver mig tiden, åbner smerten for vejen.

Derfor mener jeg, de smukkeste landskaber, heler og omslutter kroppens smerte.

ÅRET 2021


Temaet for året er at være i rummet.


Der kommer flere tekster til når året gror frem i vintermørket. 

ALT ER


Præcis som det skal være.


Når blot jeg tør sætte mig og lade mig føre ud i de indre landskaber.

Når jeg blot bruger den tid der skal til for at træne min krops kapaciteter hver dag.