I RUMMET - 2021

En drøm


Jeg drømte en drøm om relationer og nærvær.


Normalt synes jeg i samfundet vi bruser overfladisk ind i hinanden og spilder vores positivitet ud over hinanden, for så lige så langsomt, at finde alle årsagerne til vi altså ikke lige kan eller vil den anden. Så finder vi nye mennesker og starter forfra.


Drømmen omhandlede en bekendt som jeg selv kastede mig lidt for meget ind i på nogen professionelle områder. Efterfølgende var vedkommende selvfølgelig meget distanceret i forhold til mine reelle problemer / sorger.


Jeg har et lille motte "tables DO turn". Situationen og fortegnet vender på et tidspunkt i alle relationer, det er en form for naturlov. Bordet vendte og pludselig var situationen den samme bare med lige modsatte roller.


"Så, måske der er en løgn hvis bare vi lyver."


Drømmen var smuk.


I mange forskellige situationer var jeg sammen med dette menneske og andre mennesker. Vores relation var ikke i fokus, der var forskellige grunde til vi var samlet flere og det var mere eller mindre tilfældigt vi var sammen i de forskellige situationer.

Ikke i starten med egentlig relation, men gennem de gentagen møder blev et nærvær alligevel meget tydeligt. Et meget fint og opbyggende nærvær. 

Virkeligheden, vores livs virkelighed skinnede klart igennem, der var en overflade for mødet.

Det endte med et møde hvor det endte med at meget varmt og hjerteligt knus. Ikke goddag, eller farvel, men som manifestation af nærværet. Et nærværende og skønt knus. Et lige tilpas og kærligt af slagsen.


En drøm er selvfølgelig bare en drøm. Men hvad der virkelig står klart bagefter er betydningen af det almindelige nærvær når vi mødes. Det nærvær er meget vigtigt og helende. 

Derudover har jeg nok en drøm om at bygge venskaber hele tiden. Hvor jeg ofte konstaterer at jeg føler mig løbet over ende af mange nye relationer, som tydelig har travlt med at løbe videre, når de ikke lige kan klemme de de vil ud af mig.


Rummet er Åbent.



VIBhouse, Maj. 2021

SART, det nye SORT

I januar har jeg haft det ægte lys i mørket som tema i min praksis.

Det "slår" mig at samfundsidealet er langt fra lyset?


Åbnede for DR i dag, og ser at dagens "helte" historie handler om en sart blond pige, som i angst har isoleret sig et helt år. Og mest slående, jeg blev slet ikke overrasket over det.

Overrasket var jeg blevet, hvis den havde handlet om tordensskjolds soldat i coronamodtagelsen, som kæmper for at holde sammen på et sundhedsvæsen, Men det sælger ikke. Det er sart og ikke stærk der trender.


Som et super sart individ, hvilket jeg virkelig er, burde jeg virkelig kaste mig over den historie. Men, bliver grebet af den frygtelige kærlighedsløshed og ensomhed der ligger i at være skræmt i isolation.


Kærlighed og nærhed gør stærk. Gør at vi kan være i os selv, når mørket falder, og vi gennemlevet de svære tider, når angten raser og smerterne fylder i os. Tænker virkelig det er tankevæggende at idealet er rykket fra at gøre noget godt for sig selv og andre, til at isolere sig i sin angst, i virkelig ønske andre væk fra en. 


Mange vil nok tænke jeg over eller fejltolker. Men, det er fordi jeg i hverdagen møder denne sarthed over alt i byen. Ingen tåler simpelthen de "andre", eller deres.... Det gør byen til et form for lukket rum, fordi nærheden og tolerancen ikke rigtig findes. Overbærenhed og bedrevidenhed er der masser af. Det bærer bare ikke det levende lys i mørket. Tror virkelig mange lider langt mere i deres ensomme angst i mørket, og er faktisk noget bange for denne trend, som også medierne er med til at sætte.


Rummet er Åbent.



VIBhouse, Jan. 2021

2021


AT VÆRE I RUMMET: AT VÆRE PÅ REJSEN I LIVET; ALTID HJEMME I MIN EGEN KROP. ALTID MED VIDT UDSYN

Anerkender du dig selv?

I en tid hvor alt går så stærkt, alt er presset max, og alle er deltagere i det store ræs.

Giver du dig tid til dine værdier, anerkender du dig selv?


Hold nu op hvor har andre travlt med at få max. ud af den relation vi nu måtte have, på alle planer, og især de professionelle. 


Engang hørte jeg en professionel leder i et tog på første klasse. Der var ikke antydning af negativitet overfor den ansatte. Alt blev forklaret og tjekket positivt, er det forstået, er du tryg?


Tænk om man kunne have råd til den form for professionalisme i det offentlige. Råd til at give folk de vilkår der skal til?


Drømme er en ting, men hvordan man reagerer på realiteter er en anden. At have en super positiv tilgang til min egen indsats, at følge mine egne værdier i mine professionelle realationer, AT ANERKENDE MIT GODE ARBEJDE.


Det smitter af- uanset om det bliver anarkendt eller ej.

Så i et nyt år, mod alle odds. 


Håber i finder styrken og vejen til jeres fulde potentiale og ro til at handle jeres værdier i 2021.


Rummet er Åbent.



VIBhouse, Jan. 2021

IMG_9424

JO MERE RAMMERNE SKIFTER


Og jo mindre vi kan gøre ved det.


Desto vigtigere er det at kunne komme til stede i netop det nu, hvor vi kan ændre fremtiden. 

Vi er så magtesløse over ydre rammer.

Coronaen viser det så tydeligt. Så gælder de regler, så gælder nogen andre. Man kan diskutere hvornår hensynsfuldheden, bliver hensynsløs.

Men, det ændrer ikke ved at lykken er endnu mere skrøbelig og afhængig af at være netop NU. Hvor vi kan handle og agere. 

Hvor vores indre rum er åbent, til at rumme alle de ydre skiftende omstændigheder. 

De smukkeste landskaber 


Spændinger opløses når de får opmærksomhed.


Når jeg sætter mig igen og igen, for at give mig selv den tid jeg har behov for, bliver jeg igen og igen opmærksom på mine kropslige smerter. Nogen gange tænker jeg med al den smerte, hvorfor gør jeg det så, sætter mig, og møder, og ser mod, og trækker vejret ind i smerterne igen og igen.

Når jeg fatter mod til at møde denne smerte, til at trække vejret ind i den, så slipper spændingerne og smerterne gennemleves og bliver i stedet opløst til indre kropsligt rum.

Som en indre massage jeg giver mig selv i igen og igen.

Åbnes rummet, større og større, videre og videre, indre landskaber, kildevæld, søer og bjerge dukker op.

Når jeg giver mig tiden, åbner smerten for vejen.

Derfor mener jeg, de smukkeste landskaber, heler og omslutter kroppens smerte.

ÅRET 2021


Temaet for året er at være i rummet.


Der kommer flere tekster til når året gror frem i vintermørket. 

ALT ER


Præcis som det skal være.


Når blot jeg tør sætte mig og lade mig føre ud i de indre landskaber.

Når jeg blot bruger den tid der skal til for at træne min krops kapaciteter hver dag.