Virksomhed for levekunst
Ved Vibeke Sørensen
På denne nat er muligheden at kristuslyset fødes ind i sjælen, vores indre lys næres til genfødsel. Rosens første kronblad har muligheden for at åbne sig i menneskers hjerte denne nat. Du har muligheden for at forbinde dig med lyset i menneskets hjerte, som fødes denne nat.
Hav fred i sjælen, hvis det er muligt.
Jesusbarnet fødes i en mørk, kold, ydmyg stald i Betlehem. Mennesket lytter i sjælen. Og da lyset fødes i det mørkeste mørke, åbner det første kronblad sig i den menneskelige sjæl - og, siger Ja til kærligheden.
Vi bliver vist hvem vi virkelig er. Tør vi se lyset, det rene, strålekransen om barnet? Jo mere lys, jo mere ser vi vores skygger, Men i denne nat, med englenes/lysets hjælp, får vi modet og styrken til at se ind bag de menneskelige lag af blokeringer: usikkerhed, egoisme, begrænsning og selvsabotage. Lyset vækker et håb; Jeg bærer Gudslyset i mig.
Mennesket Maria siger ved bebudelsen, "ja" til at føde Jesus barnet.
Jesus siger: "Jeg er verdens lys", men lyset har brug for den åbne sjæl, som jomfru Maria symboliserer.
I nat tør vi sige "Ja" til at lade kristuslyset fødes i vores hjerte. Denne nat finder vi som Maria modet til at være det åbne kar, gralsbægeret der åbner sig for lyset.
Jeg lader lyset fødes ind i mit hjerte, og lader det være der kommende år, som jeg vil leve i kærlighedens virke.
-------
Bebudelsen ved ærkeenglen Gabriel:
Da sagde Marie: "Se jeg er Herrens tjernerinde. Lad det ske mig efter dit ord!" så forlod englen hende.
Marias Lovsang:
Da sagde Maria:
Min sjæl ophøjer Herren
og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!
Han har set til sin ringe tjenerinde.
For herefter skal alle slægter prise mig salig,
thi den Mægtige har gjort store ting mod mig.
Helligt er hans navn,
og hans barmhjertighed mod dem der frygter ham,
varer i slægt efter slægt.
Han har øvet vældige gerninger med sin arm.
splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
han har styrtet de mægtige fra tronen,
og han ophøjer de ringe;
sultende har han mættet med gode gaver,
og rige har han sendt tomhændet bort.
Han har taget sig af sin ringe tjener Israel
og husker på sin barnhjertighed
- som han tilsagde vores fædre -
mod Abraham og hans slægt til evig tid.
Symbolet for denne nat er ørnen.
Forestil dig du er en ørn, der hæver sig højt op i luften. Herfra får du et nyt perspektiv. Med kærlighedens øjne og ørnens skarpe syn ser du på dem, du møder på din vej, de er som dig - spirituelle væsner.
Rosens andet kronblad åbner sig, når mennesket spørger: "Hvordan kan jeg se og erkende lyset i mig selv, det spirituelle, såvel som i de mennesker jeg møder på min vej?"
Johannes er den apostel Jesus elskede højest. Johannesnatten betyder kærlighedens nat.
Ørnen er symbolet på genopdagelsen af sjælsbarnet - vores sjæls rene essens og kilde. Johannes er ørnen, der formår at se direkte ind i kristussolen og rumme det!
Andre er spirituelle væsener som os selv. Når vi ser mere efter andres sjæls essens i stedet for det ydre, vil de føle sig sig set og mødt som dem, de virkelig er. De vil føle, at deres lys bliver set og værdsat.
Når vi ser andre som de er frigiver vi ikke blot vores lyst, men også lyset i os selv.
Jesus siger: "Jeg er vejen, sandheden og livet.", han inspirerer til at vælge den snævre port, den spirituelle vej. En vej hvor sjælen kan have den plads og fylde den er født til at have.
Vælger vi det materielle over det spirituelle ledes vi af en anden, den brede vej.
Den snævre port er næstekærlighedens vej, vejen til at udleve vores fulde spirituelle potentiale.
I det kommende år erkender jeg det spirituelle lys i mig selv, og dem jeg møder på min vej.
--------
I de dage træder Johannes Døber frem og prædiker i judæas ørken: "Omvend jer, for himmerriget er kommet nær!"
Det er ham, der er talt om ved profeten Esajas, der siger:
Der er en, der råber i ørknen:
Ban Herrens vej,
gør hans stier jævne
---
Da kommer Jesus fra Galilæa til Johannes for at blive døbt af ham. Men Johannes ville hindre ham i det og sagde: "Jeg trænger til at blive døbt af dig, og du kommer til mig?" Men Jesus svarede ham: "Lad det nu ske! for således bør vi opfylde al retfærdighed." Så føjede han ham.
Johannes Døbers vidnesbyrd
Dette er Johannes vidnesbyrd, da jøderne fra Jerusalem sendte præster og levitter ud til ham for at spørge ham: "Hvem er du?"
Da bekendte han og benægtede ikke, han bekendte: "Jeg er ikke Kristus."
---
Næste dag så han Jesus komme hen imod sig og sagde: "Se, der er Guds lam, som bærer verdens synd. Det er om ham jeg har sagt: Efter mig kommer der en mand, som er kommet forud for mig, for han var før mig. Jeg kendte ham ikke, men for at han skal åbenbares for Israel, derfor er jeg kommet og døber med vand."
Den første af den hvide liljes tre Hellige nætter.
Den hvide lilje symboliserer renhed og fromhed.
Rosens tredje kronblad åbner sig, når mennesket åbner sig for for den første hvide liljes nat, hvor mennesket tager vare på legemet,sjælens tempel.
Ærkeengel Gabriel bebuder den hvide lilje Maria, at hun skal føde Jesusbarnet. Maria er en rene fromme "jord", hvor den åndelige befrugtning kan finde sted. Maria befrugtes åndeligt, hun næres til at bære verdens lys.
Gør dig klar til at være from og ren ved at værdsætte kroppen som sjælens tempel.
Betragt kroppen som din ven, lyt efter i stilheden, nyt liv kan da i det stille begynde af spire frem.
Sjælen gør sig klar til at rense kroppen. En udmattet krop har brug for ro og hvile, - en krop med for meget energi til fysisk udfoldelse.
Jesus siger: "Jeg er livets brød". Vi kommer som mennesker af brødet, og vi vender tilbgage til brødet og jorden når vi dør.
Vores fysiske eksistens er kun mulig fordi vi indtager føde, Moder jords afgrøder.
Når vi spiser kornet, indtager vi også kornets livskraft, der igen nærer vores krop. Livet giver livet.
Vær opmærksom i forbindelse med indtagelse af måltiderne, Spiser du blot for at dække behov for at blive mæt, eller for at dække psykisk smerte?
Sjælen søger: At være i verden, men ikke af denne verden.
Mennesket kan ikke leve af brød alene.
Jeg vil i det kommende år nære mit sjælstempel med kærlighedens kraft.
-----
"Sandelig, sandelig siger jeg jer: Moses gav jer ikke brødet fra himlen, men min fader giver jer brødet fra himlen, det sande brød. For Guds brød er det, der kommer ned fra himlen og giver liv til verden." Jesus sagde til dem: "Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den der tror på mig, skal aldrig tørste.
Så blev Jesus ført ud i ørkenen for at fristes af jævelen. Og da han havde fastet i fyrre dage og fyrre nætter led han til sidst sult. Og fristeren kom hen til ham: "Hvis du er Guds søn, så sig, at stenene her skal blive til brød." Men han svarede: "Der står skrevet: "Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord der udgår af Guds mund."
Anden af den hvide liljes tre hellige nætter. Det fjerde af rosens kronblade åbner sig, når mennesket renser sin sjæl ved at se ærligt på sine følelser. Ved at tage vare på alle følelser blive rene.
Denne nat inviteres vi til at se på, observere vores følelser både sympati og antipati med henblik på at opnå et kendskab til dem, og se ud over dem ind i næstkærlighedens almagt.
Vores Følelser svinger fra og forandres konstant. Vi kan umiddelbart på grund af noget overfladisk få antipati med en anden, så vil vi måske begynde at modarbejde den andens tanker, ideer og handlinger. Vi ser blot ikke at det langt oftest er projektioner af vores egne indre konflikter. Så snart vi går i aktiv konflikt med den anden har vi tabt, fordi vi ikke så vores egen andel først, fordi vi ikke startede med at arbejde med vores egen skygge.
Ægte kærlighed er betingelsesløs, og den kan gives til alle levende og naturen.
Læg mærke til hvad der stimulerer dig og dine følelser til overskud? Kunne det være at give, dele, lytte, være nærværende, livsglæde?
Hvornår føler du dig mest i balance, nærværende og samhørig med dig selv?
Heri findes vejen til at give ægte kærlighed.
Når vi elsker andre betingelsesløst vokser de, transformerer og bliver endnu mere elskelige.
Jo mere nærvær, accept og kærlighed vi kan give os selv og vores følelser, jo mere kan vi rumme.
Jo mere jeg arbejder med at nære lyset, kærligheden og nærværet i mig selv, jo mere vokser lyset.
Vi er spirituelle væsner der har en fysisk oplevelse.
Når vi spejler os i lysets kilde, der er evig, spejler vi os samtidig mindre i os selv, vores næste og det materielle.
Det er vores skygger / negativitet der hindrer os i at genspejle vort sande og rene lys.
Jeg vil arbejde på at lade det ægte, levende lys skinne i min sjæl og bruge det til at rense mig fra mine skygger der står i vejen for lyset.
-----
Mit bud lyder sådan her: I skal elske hinanden, ligesom jeg har elsket jer. Ingen elsker mere end den, der ofrer sit liv for sine venner, og i er mine venner, hvis i overholder mit bud. Jeg kalder jer ikke længere for slaver, for en slave får ikke at vide, hvad hans herre har tænkt sig at gøre. Jeg regner jer for mine venner, for jeg har fortalt jer alt, hvad jeg har hørt fra min far. I valgte ikke mig, det var mig der valgte jer. Jeg har sendt jer ud, for at jeres arbejde skal give udbytte og blive ved med det. Så vil min far give jer alt, hvad i beder om, når i bruger hans navn. Jeg vil have at i elsker hinanden.
Du kan let se splinten i din vens øje, men bjælken i dit eget øje kan du slet ikke få øje på. Hvordan kan du sige til din ven: ,kom, lad mig tage splinten ud af dit øje, når du ikke ser bjælken i dit eget? Din selvretfærdige hykler! Sørg først for at få bjælken ud af dit eget øje, så kan du tage splinten ud af din vens øje. Et godt træ bærer gode frugter og et dårligt træ bærer dårlige frugter. Man bedømmer et træ ud fra de frugter det frembringer.
Et andet bud lyder således: Du skal elske din næste som dig selv.
Den 3. af den hvide liljes tre hellige nætter. Endnu en renhedens nat, hvor rosens 5. kronblad åbner sig, når mennesket arbejder med at rense sindet gennem tankelegemet.
Denne nat inviterer os til at bevidst at arbejde med at forbedre vores tanker mod ærlighed og ægte næstekærlighed. Brug dit fokus og koncentration ind i bevidstheden om det der er, lyset og de ærlige tanker omkring det.
Du skal ikke flygte fra eller benægte mørke eller tunge tanker, men i stedet møde dem med nærvær og kærlighed og se hvordan de bliver transformerede i accepten.
Prøv at se bag om disse tanker, find motiverne bag, og mød også dem med accept. Brug selvdiciplin til at opretholde det kærlige nærvær med dine tanker. Giv til tid til stilhed, så sindet kan blive stille og du kan være med lyset og kilden, når tankerne tiltager.
Hvad finder tankerne nydelse i? Hvad for dig til at hvile i dig sev med dine tanker? Inspiration? læsning? fælleskaber? Naturen?
Vi åbner op for vores egen indre essens natur - kærlighede - lyset. symboliseret ved liljens renhed.
Så begynder vi også at se den sande natur i alle mennesker. Alle søger på en eller anden måde vejen. Vi undgår at hindre andre på deres vej. Hvis vi kan hjælpe andre på vej, bliver vores vej også lettere.
Denne nat bebuder kristi tilstedeværelse i enhver vi måtte møde.
Vi træner os derfor i at være bevidste om vores tanker om os selv og andre, og at transformere de negative i nærvær og kærlighed, så vi undgår at gøre skade.
vi renser vores tanker, som bor i vores krop, tempel.
Centrerende bøn kan være en hjælp på vejen mod lyset.
I det kommende år vil jeg være bevidst med og møde mine tanker med accept, med henblik på at transformere og gøre nærværende i rejsen mod lyset.
------
Så gik Jesus ind på tempelpladsen, og han jog alle dem ud, so. solgte og købte der, og han væltede vekselerendes borde og duehandlernes bænke og han sagde til dem: "Der står skrevet: "Mit hus skal kaldes bedehus, men i gør det til en røverkule." Og blinde og lamme kom hen til ham på tempelpladsen, og han helbredte dem.
Den første af sværdets tre hellige nætter. Sværdet som symboliserer indre åndelige styrke og ægte evne til at skelne. Evnen til at handle i overensstemmelse med lyset / ægte kærlighed.
Rosens sjette kronblad åbner sig når mennesket åbner sig for sin egen indre styrke og lytter ind til lyset i hjertet.
Vi må med disciplin og vilje arbejde mod at smelte de to sider af sværdet sammen, den evige med det forgængelige.
Vores opgave som spirituelle væsner i en menneskelig oplevelse er at udvikle ægte skelnesans, evne til at se, høre og følge lyset, den ægte næstekærlighed i hjertet.
Peter fornægtede tre gange Jesus langfredag. Trods det blev han apostlenes leder og kirkens første leder.
Peters fornægtelse er et billede på dualiteten i livet. Vi må selv opdage dualiteten i vores liv og lære og skelne. Det er lyset der skaber forandringen gennem dualiteten, nogen kalder det dualitetskraften. Evnen til at være med alt det vi indeholder, det lyse og det mørke. Favne og rumme, møde det mørke med kærlighed og nærvær og derigennem transformere det, eller forædle mørket som nogen vil sige (hvori lyset ses så meget tydeligere).
Hver gang du møder skyggen i din omverden, stop op og spørg dig selv, hvor er mørket i mig. Leder det ydre syn mig til indre syn af sider jeg gerne vil lyse op?
Sammensmeltningen af det Guddommelige og menneskelige ses ved Jesu dåb.
Vi er en helhed, der er delt, i det kommende år vil jeg værne om denne helhed.
------
og jeg siger dig, at du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over den. Jeg vil give dig nøglerne til himmerriget, og hvad du binder på jorden, skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden, skal være løst i himlene."
Men da Jesus var døbt, steg han straks op fra vandet, og se, himlene åbnede sig over ham, og han så Guds ånd dale ned ligesom en due og komme over sig; og der lød en røst fra himlene: "Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag.
Den 3. af sværdets tre nætter. Denne nat er dedikeret til korset ved sværdknappen. Korset forener det horisontale med det vertikale. Det vertikale er det åndelige, spirituelle, interlektuelle og aktive. Det horisontale det jordiske, rationelle og passive.
Rosens ottende kronblad åbner sig, når mennesket forener det spirituelle med det fysiske liv.
Nytårsnat omkring midnat siges lyset / kristussolen i os at være os nærmest og mest intens. Denne nat markerer afslutningen af det gregorianske kalenderår.
Sylvesternatten er opkaldt efter pave sylvest d. 1., der døde 31. dec år 315. Han er skytsengel for husdyrene og det nye år.
Når mennesket forener den lodrette akse med den vandrette akse, står mennesket med sværdet i hånden og taler sandheden uden at såre andre.
Vi kan på tærsklen til et nyt år sætte det forsæt at arbejde intenst med at højne hvor forståelse og fornemmelse for det åndelige iboende. Når vi går disciplionerede ind i denne proces, øges vores visdom.
Denne nat giver mulighed for overblik over det år som nu er gået, og vi ser derfor også klart, hvor der skal justeres til næste år.
I den proces åbnes et vindue, vi byder et nyt år velkommen.
Gå ind i det nye år som ridderen, der med skærpet viljestyrke har tilegnet sig visdommen og til enhver tid er lydig over for sandheden.
Sejren ligger i at anerkende, at andre som vi selv er spirituelle væsner.
Den søgende sjæl søger i mysteriet at være gralsridderen. gralsridderen er bevæbnet med ubetinget næstekærlighed og anerkendelsens sværd, og bevæger sig ud i de mørke og uvejsomme skove. Han arbejder konstant og utrætteligt for den gode sags tjeneste, med den viden at det indre lys, kan alle få del i. Han opnår frihed når han udlever sin sjæls essens af ansvarsbevidsthed og utrættelig kærlighed i livets opgaver.
I det kommende år åbner jeg mig for korsets kraft og transformation.
Den anden af sværdets tre Hellige nætter, dedikeret til slangen ved sværdknappen.
Slangen symboliserer den skabende visdomskraft.
Rosens syvende kronblad åbner sig, når mennesket forvalter sin nyfødte spirituelle visdom med sin gode vilje.
Vi ømsker frihed. Vi skaber selv vores liv bygget på vores tanker, eller rettere hvcor dyubere måde at forholde os til vores tanker. Frihed er således knyttet til det spirituelle lys, og vores bevidste arbejde med vores skygger.
Slangen vækker den skabende visdom, sætter spørgsmålstegn ved dualiteten. I livet kan vi ikke leve helt i lyset, dualiteten er et vilkår, vi er adskilt fra lyset og hinanden. Vi bruger livet til at forene dualiteterne: Liv/død, Lys/mørke, mand/kvinde.
Ved at lytte til slanges skabende visdoms kraft, høre ind i det mørke der viskes om. Eller lytte ind i den lavere forståelse af slangens natur, aty det virkelig er denne verden der er noget galt med?
Du kan møde slangen som den der leder vejen til at fortælle dig hvem du virkelig er, under de akavede, usikre, selvcentrerede, mørke sider. Den der støtter dig i at anerkende dit fulde selv, og dermed vokse i lyset, anerkende din sjæls essens.
Øget selvbevidsthed, og både din essens og dine skygger, giver dig frihed, den frihed du ønsker.
Vi kan gennem vores bevidsthedsniveau kontrollere og bringe balance i sympatier og antipatier, i forbundetheden med vores essens.
At bekæfte sig med polartisering, om man kan lide eller ikke lide hører de lavere instinkter til.
Frihedne kan vi opnå når vi forbinder os med vores essens, og møder vores egne skygger med lys nærvær og kærlighed, hvorved vi bliver frie til at være og handle frit, og i overensstemmelse med vores essens.
Vi har friheden til at styrke den gode vilje i os. Tage beslutninger om at hjælpe, hvor det måske ikke lige er det vi har mest lyst til. Gør vi det, får vi løn flere gange igen, frihed til at være med vores essens.
Jeg vil det kommende år værne om og nære kærlighedens varme, overfor mig selv, og andre.
-------
Slangen var det snedigste af alle de vilde dyr, Gud Herren havde skabt, og den spurgte kvinden: "Har Gud virkelig sagt, at i ikke må spise af træerne i haven?" Kvinden svarede slangen: "Vi må gerne spise af frugten på træerne i haven, men frugten på det træ der står midt i haven, har Gud sagt, at vi ikke må spise af og ikke røre ved, for ellers skal vi dø!" Men slangen sagde til kvinden: "Vist skal i ikke dø! Men Gud ved, at den dag, I spiser af den, bliver jeres øjne åbnet, så i bliver som Gud og kan kende godt og ondt."
Den første af kronens tre hellige nætter.
Kronen symboliserer sejr, værdighed og den højeste udmærkelse.
Med kronen står mennesket nu til tjeneste for helheden.
Den symboliserer sejren over de mørke sider, i denne nat frigørelse fra interlektet.
Rosens niende kronblad åbner sig når mennesket giver slip på sin egenrådige vilje, og handler ydmygt i overensstemmelse med lyset.
Ved kronen ser jeg ind i den nfrigørende energi, og accepterer mysteriet og lyset som vejen. mennesket stiller sig til rådighed for helheden, for kærlighedens kraft.
Mennesket giver sig hen til essensen og opgiver sit lavere jeg, Det er at gøre afkald på at gøre noget for egen vindings skyld, Det er frigørelse fra det materielle og materielle målsætninger.
Vi erfarer det spirituelle som sandhed, med den pris at måtte slippe det rationelle.
En udfordring kan meget vel være vi overvurderer os selv, vi må bringe lyset ind i verden der hvir vi er, ikke der hvor vi drømmer om at være. Vi må være dem vi er med vores mørke sider og begrænsninger, ikke dem vi drømmer om at være.
Hvis vi ikke er realistiske bliver vi blot mere egoistiske. Det handler om den konstante og vedholdende ønske om at tjene (Ikke få eller vinde), mennesker, dyr, natur og kærligheden.
Vi må som jomfru Maria lære ydmyghed som en indre styrke. At være realistiske omkring vores egen situation, muligheder og formåen. Det er at kende os selv godt, og være i øjenhøjde med andre mennesker. Du kender dine værdier, og respekterer andres. Du værdsætter dig selv, helt som du er - lys og mørke, kærlighed og begrænsninger.
At være ydmyg er således ikke at være underdanig, men at kende hvor rette størrelse.
Den søgende sjæl søger at bære sin krone. At bringe det indre i en dyb indre tilstand af balance, og nærværs accept. Uselvisk og ubemærket ud i det daglige liv.
Kan vi tjene i stilhed og diskretion?
Jeg er en del af kærlighedens univers. Jeg bringer mig selv i ro og balance så jeg kan evne at lytte ind i hvad de gode handlinger i balance med kærlighedens univers er,
-----
Frans af Assisi's bøn:
Herre, gør mig til redskab for din fred.
Hjælp mig at bringe forsoning, hvor der er begået uret. at skabe enighed, hvor der er strid, at sprede lys, hvor der er mørke, at bringe glæde hvor sorgen tynger.
Mester, hjælp mig at søge ikke så meget at blive trøstet som at trøste, ikke så meget at blive forstået som at forstå, ikke så meget at blive elsket, som at elske.
For det er ved at give, at vi får, ved at tilgive, at vi selv får tilgivelse, ved at miste vort liv, at vi finder det.
Det er ved at dø, at vi opstår til evigt liv.
Den anden af kronens tre hellige nætter.
Dedikeret til kronen, at bære den er at tjene.
Rosens tiende kronblad åbner sig når mennesket træder i kærlighedens tjeneste.
Når du bærer kronen er du inviet og parat til at tjene. Ofret denne nat består i at tjene kærligheden, ikke egoistiske eller materielle værdier.
Vi gør os så stille som vi kan, og lytter ind i essensen, lyset, og går i helhedens tjeneste. Vi slipper de rationelle og er villige til at lytte ind i langsomhedens (det naturlige) tempo og tegn.
Lucia bærer sit lys i en krans på hovedet, for at have hænderne frie til at tjene.
Den søgende søger at finde den naturlige kilde, lysets væld i sig selv. Forsøger at lytte ind til stemmen, impulsen, intuitionen der inviterer til beslutte med klarhed og kærlighed, når vi står ved en korsvej.
Den hellige Birgitta af Vadstena stod i klosteret i Vadstena ved en korsvej, hun valgte at lytte ind til bevægelsen i sin sjæls dybe natur, og adlød de tegn hun fik. Herefter kom åbenbaringerne til hende.
"Vis mig vejen -og gør mig villig til at vandre din vej."
Vi hører alle til tider den indre kilde, eller stemme i os et sted. Men er vi rede til at følge den?
Hvornår mødte du den sidst, hvad var budskabet?
Jeg lytter til min indre stemme og arbejder i kærlighedens tjeneste.
-----
jDet var før påskefesten, og Jesus vidste, at han skulle gå bort fra denne verden til faderen; han havde elsket sine egne, som var i verden, og han elskede dem indtil det sidste. - Djævelen hande alleredee sat sig for, at Judas Simon Iskariots søn, skulle forråde ham; og Jesus vidste, at Faderen hande lagt alt i hans hænder, og han var udgået fra Gud og nu gik tilbage til Gud - så rejser Jesus sig fra bordet og lægger sig kjortel, tager et klæde og binder om sig. Derefter hælder han vand op i et fad og giver sig til at vaske disciplenes fødder og tørre dem med klædet, som han havde bundet om sig. Han kom så til Simon Peter og Peter sagde til ham: "Herre, vasker du mine fødder?" Jesus svarede ham: "Hvad jeg gør, fatter du ikke nu, men senere skal du forstå det. Peter sagde: " Aldrig i evighed skal du vaske mine fødder." Jesus svarede: "Hvis jeg ikke vasker dig, har du ikke lod og del sammen med mig." Simon Peter sagde til ham: "Herre, så ikke kun fødderne, men også hænderne og hovedet!" Jesus sagde til ham: "Den, der er badet, behøver ikke at få vasket andet end fødderne, men er ren over det hele. Og i er rene; dog ikke alle." Han vidste nemlig hvem der skulle forråde ham; derfor sagde han: I er ikke alle rene.
Den tredje af kronens tre nætter. Denne nat er didikeret til opbygningen af gralsborgen.
Gralsborgen er den indre tilstand, hvori lyset er centrum i vores essens af vores rene, sande og kærlige natur, vel og værke vores egen indre natur, vores egen indre vej.
Rosens ellevte kronblad åbner sig, når mennesket er parat til at handle med renset viljekraft.
Det er tid til at opbygge gralsborgen. Det er natten, hvor vi renser vores vilje.
Denne nat sammensmelter vi vores jordiske vilje med vor åndelige vilje. I sin reneste form er denne vilje en skaberkraft.
Mennesket står på tærsklen, indgangen til Guds rige. Hvor mennesket har fuldkommengjort Gudsbilledet I sig selv -som ved Lazarusd opstandelse. Vogteren er mennesket selv, der spejler sig i Jesus Kristus uplettede evighedsspejl.
Vogteren er vores skyggesider, de aspekter af vores personlighed vi ikke bryder os om, og ikke bryder os om at se, eller blive mindet om. Med vogteren af tærsklen møder vi vort sande jeg.
Måske kan vores skygger vise sig at være personlig styrker. Generelt er det sådan at enhver styrke eller svaghed ikke er hinandens modsætninger. Styrken eller svagheden opstår ved skævhed i styrke, for meget eller for lidt.
Det er tid til at tage kærligt ansvar for os selv, vogte og våge - Det er tid til indsigt i vores fulde jeg.
Vogteren. hindrer at vi ikke umodent træder ind i borgen - Guds rige - livets paradisiske tilstand (eller dybde om man vil).
Livets vandring er en lang bevidst process med at arbjede med vores tanker, følelser og handlemønstre i skæret af lyset / kærligheden.
Det gør at vi stopper med at være kritiske overfor andre, og os selv. Vi kan rumme og acceptere andre som de er, og vi kan acceptere os selv.
At rense vores vilje, er et kraftfuldt redskab, der giver os fuld kontrol over os selv.
Vi lærer at lytte til slangen som den skabende visdoms kraft, vi kan slippe vor lavere forståelse af den.
I troskab bekender vi os mere og mere til det højeste. Med den rene viljes kraft overvinder vi vogteren.
Jeg erkender min egen indre tærskelvogter, og jeg handler efter mit hjertes fulde skaberkraft.
----
"Enhver, som har forladt hjem eller brødre eller søstre eller far eller mor eller børn eller marker for mit navns skyld, får det hundrededobbelt igen og arver evigt liv."
Da blev Jesus atter stærkt opbragt, og han går hen til graven. Det var en klippehule, og en sten var stillet for den. Jesus sagde: "Tag stenen væk" Martha, den dødes søster, sagde til ham: "Herre, han stinker jo allered, han ligger der jo på fjerde dag. Jesus sagde til hende: " Har jeg ikke sagt til dig, at hvis du tror så skal du se Guds herlighed?" Så tog de stenen væk. Jesus så op mod himlen og sagde: "Fader, jeg takker dig, fordi du har hørt mig. Selv vidste jeg, at du altid har hørt mig, men jeg gjorde det for folkeskarens skyld, som står her, at jeg sagde det, for at de skal tro, at du har udsendt mig."
Da han havde sagt det råbte ham med høj røst: "Lazarus kom herud!" og den døde kom ud, med strimler af linned viklet om fødder og hænder og med et klæde viklet rundt om ansigtet. Jesus sagde til dem: "Løs ham og lad ham gå."
I denne nat bliver kronen lagt ned for ridderens fødder.
Vi har ganske vidst tilegnet os den, men den er os blevet givet i kærlighedsgave, og vores evne til at opfatte og følge vejen til denne gave er ikke ens for os, og ikke nogen selvfølge.
Det at vi har kunne tilegne os vejen og kronen er Guds kærlighedsgave til os, den er givet i gavmildhed og godhed, og med den følger tilgivelsen.
Rosens tolvte kronblad åbner sig når mennesket åbner sig for den særlige gave det er som individ at få givet at kunne gå vejen, kærlighedens vej. Det er ingen selvfølge, det kræver både gaven fra lyset og viljen til at gå vejen.
Vi kan ved nåde få lov at gå vejen, en spirituel vej der trædes gennem tro og erkendelse.
Nåde er spirituel kraft skænket af kærlighedens kilde selv, intet menneske kan formå at give denne kraft. Det er den kraft der gør vi kan komme helt tilstede i nuet, finde roen i os selv til at finde den evige kilde af kærlighed inde i os selv. Vi har ikke denne gave i lige mål, så derfor er det værd at vise taknemmeligheden for den ved at ligge kronen ned, hvis man har den mulighed i menneskelivet.
Man kan bruge billedet med ridderen, der på sin borg (som er givet ved nåde) vedholdene arbejder i kærlighedens tjeneste.
De indsigter og erkendelser, vi har modtaget i de tolv hellige nætter , bærer vi ind i livet ved vedholdene arbejde med kærlighedens og tilgivelsens kraft.
Vi kan alle læse de ydre tekster som f.eks. Maria's bebudelse, der kan vække invitationen i os alle til at lytte ind til lyset, til kærlighedsbarnet i os.
Det lys vi kan finde i os, er der nogen der har meget af, og nem kontakt til. Andre har ikke samme gave, ikke i rigt mål, eller kan ikke få kontakten. Så kan man arbejde med tekster og handlemønstre, da man så typisk vil have gaven at være meget optaget af menneskelige relationer, som også er god, men ikke det samme som den dybe lysets kærlighedsgave der menes her.
For alle der arbejder bevidst mod lyset, vil vejen dog åbne sig mere og mere. Den vil blive givet, hvis man arbejder for det.
Har man gaven giver det dyb mening at lytte ind i stilheden, ind i roen, ind i lyset kilde, og at arbejde hårdt og disciplineret i kærlighedens tjeneste.
Der er et nyt år foran dig, hvad vil du dedikere dette år til? Hvad vil du vælge hvis du skal vælge at gøre en ting, der kan bringe dig tættere på din essens?
Jeg åbner mit hjerte for lysets gave. Kærligheden er den eneste hersker og skaber, den eneste konge.
-----
I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med? Det duer ikke til andet end at smides ud og trampes ned af mennesker. I er verdens lys. En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules. Man tænder heller ikke et lys, og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset. Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader som er i himlene.
Markerer at de tre vise mænd fra Østerland besøgte Jesus i Betlehem. Julen varer traditionelt til Helligtre konger.
I en middelalderlig legende hed de Hellige tre konger Kasper, Melchior og Balthazar, og de kom fra hver sin verdensdel. De blev kaldt konger på grund af deres rige gaver.
I gammel tradition skal man først pynte til jul lige før jul, og pynte af efter Helligtrekonger. I gamle dage arbejdede man heller ikke mellem 24. dec og 6. Jan.
På Helligtrekongers aften d. 5. Jan kan man tænde et tre armet lys, eller tre lys i en trearmet lysestage.
Farven for helligtrekonger er grøn som symbol på håb og vækst.
"Dejlig er den Himmelblå" af Grundtvig fortæller hele helligtrekongershistorien.
Det siges også at være dagen for Jesu dåb.
-------
Da de havde hørt på kongen, tog de afsted, og se, stjernen, som de havde set gå op, gik foran dem, indtil den stod stille, over det sted, hvor barnet var. Da de så stjernen , var deres glæde meget stor. Og de gik ind i huset og så barnet hos dets mor Maria, og de faldt og tilbad det, og de åbnede for deres gemmer og frembar gavet til det, guld, røgelse og myrra. Men i drømme fik de en åbenbaring om ikke at tage tilbage til Herodes, og de vendte hjem til deres land ad en anden vej.
Vibeke Sørensen
8000 Aarhus C
E-mail: vibeke@vibekes.eu