Hvorfor Mindfulness?

En invitation til at leve med bevidst intention om at være helt tilstede fra øjeblik til øjeblik. En invitation til at gøre noget radikalt nyt for dig selv.

Adgang til at leve livest øjeblikke fuldt og helt ved hjælp af nogle konkrete redskaber (øvelser og meditationer) som en systematisk tilgang for at (gen)lære det. Bliv  introduceret til tekniker til at lytte til egen krop og eget sind. Ud fra det begynde at stole mere på egne oplevelser og erfaringer. Mindfulness erfaringen er en måde og være på, en måde at se og løse problemer på, en måde at komme overens med livet i dets helhed "inklusiv livets totale katastrofer", så der er plads og overskud til et liv med glæde og rigdom end der ellers ville være. På en måde, også have mere kontrol.

Vejen mindfulness, som en måde at være på.

 Når man ser mindfulness praksis udefra, kan det godt se ud som om der ikke "sker" noget. Det gør der på en måde heller ikke. Men, mindfulness er hårdt arbejde. Det at øve sig i bare at "være" er hårdere arbejde end man lige skulle tro. Det, at aktivt komme helt tilstede hvert øjeblik, for at forblive vågen og bevidst. At praktisere væren, at for en gang skyld, med vilje at stoppe al gøren i livet og slappe af ind i øjeblikket, uden at forsøge at fylde det med noget andet. Bevidst at lade krop og sind hvile i øjeblikket, uanset hvad der er på sinde, eller hvordan kroppen føles. Det er at tjekke ind i den basale oplevelse, at leve. At tillade sig selv at være i øjeblikket, med tingene præcis som de er, uden at forsøge at ændre nogen.

Mindfulness er at lære at stoppe al din gøren, og skifte over til at være et stykke tid. At lære hvordan du skal give tid til dig selv, lære hvordan du kan sætte tempoet ned og give næring til indre ro og accept af dig selv. Lære at observere fra øjeblik til øjeblik, hvad sindet har gang i / gerne vil. Hvordan du kan se på dine tanker, og hvordan du kan give slip på dem, uden at blive fanget af dem, eller drevet af dem. Hvordan du kan give plads til nye måder at se gamle problemer, og for at opfange tingenes indbyrdes sammenhæng.

Denne form for læring indebærer at vende sig imod, og stille ind på øjeblikke af væren, og simpel kultivering af bevidsthed. Det betyder ikke at afvise tankerne, eller undertrykke dem, eller forsøge at regulere noget overhovedet, men at fokusere din opmærksomhed.

- Oversat efter Jon Kabat-Zinn, "Full catastrophy living"

Min egen erfaring - Hvorfor Mindfulness?

Livet er, og skal leves på livest betingelser.

Det er blevet meget lettere efter jeg igennem de sidste mindst 7 år har haft en fast mindfulness praksis i mit liv. Det er blevet meget lettere for mig at være i livets strøm, og glæde mig over alle de gode ting. For mig betyder det at være i kontakt med mig selv, at virkelig kunne lytte til livets indre strøm i mig selv, helt utrolig meget. Pludselig kán jeg virkelig prioritere i forhold til mine værdier, være realistisk, og samtidig både nærværende og rummelig. Tilstede i alle øjeblikke mens livet udfolder sig.

Jeg vidste slet ikke mit indre liv var så rigt, og så fuld af nuancer, og at i min krop og sind er et virkeligt tilstedevær af kraft og værdi, som jeg blot behøver at sætte mig, for at komme i kontakt med. Samtidig med evnen til at gå på autopilot også er fuldt tilstede, og nogen gange tager over. Forskellen er nu at jeg er helt bevidst om det.

Det er hårdt dagligt arbejde (som beskrevet nedenfor), der kræver at jeg tager mig tiden til det hver dag. Og selv med mange års træning er det stadig hårdt arbejde. At se på hele paletten, autopiloten som gerne vil overtage, de egoistiske strømninger og stærkt ladede følelser, ledsaget af stærkt ubehag , eller smerter i kroppen. Tålmodigt vende tilbage til vejrtrækningen gang efter gang, indtil roen langsomt og naturligt indfinder sig, og vågenheden, klarheden genindfinder sig. For at støtte den  siddende praksis laver Qi Gong og Yoga, der er praksis i bevægelse. Det hjælper kroppen slippe spændinger og støtter i at genfinde indre balance.

 For at leve et fuldt liv med dybde, har jeg brug for den daglige væren, uden at skulle gøre noget, uden at ville opnå noget. Det betyder faktisk jeg bliver skarpere i min brug af min intelligens i mit daglige liv, inklusiv arbejdsliv - fordi jeg får set på hvad der rør sig i mig. Mens jeg praktiserer uden at gøre andet end at observere fra øjeblik til øjeblik, alle tanker og stemninger. Når jeg efterfølgende rejser mig, har det at fokusere udelukkende på min opmærksomhed, gjort at jeg har genvundet overblikket til at få prioriteret.

Jeg kommer så og sige "hjem og kan overtage kontrollen i eget hus." 

Uden at undertrykke nogen sider af mig selv, eller forsøge at kæmpe mod de indre naturlove.

Aarhus, Nov. 2018

PRØV EN GUIDET MEDLEVELSES MEDITATION                                           PRØV EN GUIDET MEDITAION - VEJRTRÆKNING     

Min egen erfaring -  fra mindfulness retræte dagbog.

Mindfulness er hårdt arbejde. Men det er det værd. Der sker jo ikke noget i meditationen der ikke ville ske alligevel. Det gode er at blive bevidst om hvad der foregår, så har man en chance for at ændre på det. Handle konstruktivt. Og så sker der en bedring.

Første dag:

To stjerneskud - Aftenens gående meditation - så to stjerneskud. Begge i den retning jeg selv gik, og fremad. De gik begge væk fra stjernebilledet orion. Det første fra skuldrene, og det andet fra foden. Har ikke set stjerneskud i mange år.

Anden dag: 

Klaustrofobisk følelse kommer meget ofte ved f.eks. fra forældre påduttede stærke følelser (typisk frygt) - som egentlig ikke grundlæggende set er narturligt til stede.

.....

Det gør vildt ondt i øverste del af min brystrygsøjle - det brænder, som var ryggen et stort åbent sår. Det gør det vanskeligt at trække vejret. Nogle gange bliver vejrtrækningen halv - nogen gange stakato. Så nogle dybe vejrtrækninger for at få ro på - stadig smerter, og så klikker og knager ryggen, og jeg er nødt til at bevæge mig, og lade den knage. Mærker virkelig hvordan de traumer jeg har pådraget mig i mit liv er udtrykt i nakke og ryg. Det tager al min energi, overvældende træthed, døsighed. Håndterede det med stående meditation 5-10 minutter. Det gav ro på åndedrættet. Energien kom igen. Minder mig om at al ting virkelig er foranderligt. Sad også den sidste del af perioden på en time og ti minutter.

Tredje dag:

Kærlig venligheds meditation til aften. Kunne slet ikke sidde stille. Kogte over af varme, knæeme skreg, nakken brændte og knækkede. Samtidig følelse af en dyb kærlighed og hengivenhed. Meget modsatrettede følelser. Alligevel ikke kaotisk, kunne blive siddende i minutter før jeg måtte give efter og flytte på mig. Lige nu føler jeg mig samlet og fattet. Selvom også skammen over min forstyrrende uro overfor de andre ligger lige under overfladen. De sidder så fint og helt stille. Jeg flytter mig rundt, på trods af det jeg virkelig forsøger. 

Kom i tanke om et trøstende ord fra læreren: Hvis ikke du kan gøre dit bedste, så gør det næstbedste." Det kan jeg da leve op til.

Ottende dag: 

Stormen raser udenfor. følelserne raser på samme måde i sindet og påvirker tankerne. Når lykke - alt er godt. Når depression, næsten alt galt. Når lykke næsten blokeret i alt det gode - men meget mere blokeret når alt bliver mørke / depressive nuancer. Og det kan skifte flere gange på et døgn.

Tænker ikke vores lærer her har ret i at der ikke findes noget grundlæggende fakultet, eller evne der dominerer vores (eller de flestes) sind stærkere end de andre. Så gav kærligheden jo ingen mening. - relation gav ingen mening. Og uanset budist eller ej, så er der da ingen grund til at pine sig selv på den måde han åbenlyst gør - for selv en budist må vel erkende kærlighedens virkekraft - liv efter liv. Den kærlighed der i forholdt til min forståelse er forankret i en uforanderlig kerne i os. 

Tænker heller ikke nirvana eller vejen dertil (at hjælpe andre) giver mening uden man må erkende i processen, at den universelle kærlighedskraft er stærkere. Ellers ville ingen forbedringer jo blive fordret. 

I min tradition er det at lade kærligheden skinne i mig, det der bringer mig til højere stadier i et efterliv.

Tiende dag:

Tiden går hurtigt i meditation - som jeg nu er ved at falde ind i. 

Er glad for jeg tog med her, for det her har givet mig en chance for at få set på, og afklaret MINE problemer. Andre kan være nok så meget velmenende. Men, det helt at kunne præcis difinere, sætte fingeren på mine egne problemer - kan føre til accept, som kan føre til løsning. Det er ekstra rart for så tynger det heller ikke andre.

Selvværd- er årsagen, eller den primære årsag til jeg mediterer. Det, og det faktum jeg vil være hjemme hos mig selv - og være den der leder, maneger og styrer mit liv. Jeg er klart mere værd en den værdu politikere, ledere, kolleger og overfladiske bekendtskaber tillægger mig. Dette tror jeg er sandt for de fleste mennesker.