Mysterier

Frans af Assisis bøn


Herre, gør mig til redskab for din fred.


Hjælp mig til at sprede kærlighed, hvor hadet hersker,

tro, hvor tvivlen råder, håb, hvor der er angst og nød


Hjælp mig at bringe forsoning, hvor der er begået uret,

at skabe enighed, hvor der er strid, at sprede lys hvor

der er mørke, at bringe glæde hvor sorgen tynger.


Mester, hjælp mig med at søge ikke så meget at blive

trøstet, som at trøste. ikke så meget at blive forstået,

som at forstå, ikke så meget at blive elsket som at

elske.


For det er ved at give, at vi får, ved at tilgive, at vi selv

får tilgivelse, ved at miste vort liv, at vi finder det.  


Jeg har brugt denne bøn meget i perioder.

Tænkt over den, bedt, og sat musik i natkirken til min forståelse af den.


De første år med den, fandt jeg det vanskeligt, ikke at det ikke lød fornuftigt,

men ord til handling synes ikke så lige til.

Da jeg satte musik til i natkirken synes jeg det gav mening at leve den efter bedste evne i hverdagen,

jeg fandt det sandt, men havde stadig svært ved den del om "ikke så meget at 

blive elsket, som at elske"


Efter flere år, bl.a. med daglig arbejde med Ignatius, 

Samt vedvarende at være vendt mod dette,

synes nu også den del at være sand.


At have udviklet en ægte evne til at elske, hellere end at søge at blive elsket,

er en gave, og en velsignelse i mit liv. Og, det største er faktisk at den ligesom

bringer hele bønnen til fuldendelse ved at hvile i sig selv om meningen med 

livet. At slippe vores egoistiske behov, til fordel for at tjene, mesteren, 

kærligheden. At miste livet til ham, er at finde livet. 


Derfor bliver den bøn bare smukkere og smukkere, så jeg kan kun anbefale at

arbejde med den. Den behøver ingen forklaring, Den er i sig selv en vejviser af 

de bedste. 


VIBhouse, Juli 2022


Centrerende bøn

 

Kontemplation er at skue, At forblive i sansningen, Er at forblive i nuet

 

At være virkelighedsorienteret betyder at forblive i nuet

 

At leve i nuet, at være helt og fuldt tilstede, hvor man er.

 

Den måde vi vil lære at sanse på, består i, at vi forsøger at blive længere i nærværet uden at begynde at tænke eller gå over til at gøre noget.

 

Sansning giver en ny erfaring - vi behøver ikke længere at udrette noget.

 

Det er vigtigt ikke at bedømme eller ville ændre på noget.

 

Det er en lang, stejl og hård vej, som ligger beslag på din kostbare tid.

 

Urtilstand (før syndefaldet) vendt mod Gud, i harmoni med naturen, i fred med sine medmennesker og i et med sig selv.

 

Syndefaldet gjorde mennesket til sin egen målestok - Fra Gudcentrering til selvcentrering.

 

Når en persom bliver set og anerkendt som person forvandles "vil havesyge" til gavmildhed. Magtsyge til hjælpsomt sind, og ærgerighed til respekt og anerkendelse.

 

Lidelse skal gennemleves i kærlighed for at blive forløst.

 

Lidelse er i sig selv ofte ikke den mest dybgående smerte, væsentligt smerteligere er det ikke at kunne elske mennesker som tilfører os smerte.

Af Franz Jalics

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                 

 

 

 

                             Prøv en guidet meditation: Vejrtrækningen                                                             Eller en guidet meditation: Hændernes Centrum

 

                     Begge guideninger er inspireret af Franz Jalics 10 dages retræte.

 

 

 

Lidt fra min hverdag:

11. Oktober 2018:

Foranderlighed er  en sikker ting, hvorfor jeg undrer mig over min hjerne konstant arbejder på forudsigelse og kontrol. Troen er som dagen og natten, det er sikkert, den ene følger den anden. 

Har aldrig haft det bedre. Nyder allerede lille Jes selskab hver dag (gravid i 6. måned). Han er allerede en klog lille healer. En del af pointen for mig, var at udtrykke tingene præcis som de er, hvilket for de fleste nok lyder usikkert. Jeg føler mig mere tryg, lykkelig og sikker end nogensinde før.

 

Har i mange år forsøgt at arbejde på at blive mere økonomisk uafhængig. Netop, så jeg kan styre min egen tid. På en måde lykkedes det ikke, men gør det måske alligevel mentalt. På den måde at jeg er mindre og mindre bange for fremtiden, og mere og mere lykkelig for det her nu. Og tror jeg vil forblive lykkelig i det her nu, uanset ændringerne omkring mig, hvordan de end måtte være. Det giver mig samlet styrke i følelsel af at kunne bidrage, uden at stå på præstations-ræset.

 

Glæder mig over lyset både i lyset og mørket.

 

 

 

 

Jeg brænder for at dele min erfaring.... eller et eller andet andet, derfor kan jeg lige....


Det er der det går helt galt. Når jeg brænder for noget.


Det er selvisk selv sagt.


Men, når vandet flyder, det levende vand.


så sker der noget, der rykker mig, måske det rykker andre. Eller brænder deres selv.


Men det er ikke selvisk. Og selvfølgelig, i ørknen bliver man brændt af solen, det giver nok tørst, men sikkert også overvældende følelse af vandet, det levende vand.


                                                              Aarhus, juli, 2019

Intentionen og indstillingen er meget væsentlig

 

Som beskrevet i dette lille tekststykke.

 

Af kærlighed til Gud, derfor, pas på i arbejdet kontemplation ikke at anstrenge dit hjerte i dit bryst for råt eller ureguleret, men arbejd med dygtighed hellere end brutal styrke. For jo mere dygtighed, jo mere ydmygt og spirituelt, og jo mere råt, jo mere fysisk og som et bæst. Så pas på, for ethvert bæsagtigt hjerte som antager at røre højdepunktet af kontemplationen vil helt sikkert blive slået væk med sten. Sten er hårde og og tørre af natur, og hvor de rammer er det smertefuldt, og det er sikkert at sådanne markeringer sidder fast i det kødelige af vores kropslige følelser, og er tørre og golde i mangel på viden om nåde, og de sårer den elendige sjæl smerteligt, og gør det gnaver med vrangforestillinger anvist af djæveler. Vær altså på vagt overfor denne bæstlignende råhed, og lær dig selv at elske med dygtighed, med et blidt og sammensat udtryk af krop og sjæl. Høfligt og ydmygt afvendt vores Herres vilje, og ræk ikke ud for hastigt som en grådig grayhound.

 

- Anonym, "skyen uden viden", kap. 46

 

 

 

Invitationen er altså til at lære og elske med dygtighed, med et blidt og sammensat udtryk af krop og sjæl. 

Andre ord man kan sætte på er med vågenhed og lethed. 

Husk blidheden er dobbelt, hvis ikke du selv mærker vågenheden, blidheden, blødheden og letheden dybt i kroppen (som man gør når man er i sansningen,som Jalics nævner ovenfor), er du fysisk og anspændt. 

Så må du stoppe og starte forfra. 

Nogengange når man gennemlever fortidens smerter kan det være nødvendigt at starte forfra ofte. Men, det er bedre end at sidde for stift og for fysisk og undertrykke de smerter der måtte være, som man kan læse ovenfor, bringer det jo blot flere smerter.

Og pointen er det modsatte.

Faktisk er målet af komme af med synd og lidelse, både og først ens egen, og dernæst hjælpe andre af med deres.

 

 


Meditative Improvissioner

Mere end 5 år har jeg spillet piano, og på den måde guidet stilheden i natkirken.


I mørket   \\ Ses Lyset


I mørket ses lyset så meget klarere i stilheden.


"Gør dig rede, bliv lys, thi dit Lys er kommet, HERRENS herlighed er oprundet dig...." Esajas 60:1-3.


Når jeg spiller i natkirken, imrproviserer jeg over bønner fra bønnebogen bag i salmebogen.


Det er i Skt. Lukas kirke, natkirken, første torsdag i måneden, jeg og andre musikere kan opleves "live"

"Jo mere man elsker, jo mere længes man efter kærlighed"

Anonym, "Skyen uden viden"

 

Det er ikke nødvenligvis nogen let. eller smertefri vej at gå, men det er vejen der fører til sjælens genforening med Gud.

Retræter

Er en fast del af en kontemplativ livsstil, for at finde ro og dybde.

Retræte er en afgrænset og ledet ørkenvandring.

Når man slår ind på denne vej, den kontemplative, er det absolut nødvendigt at omstille sig radikalt fra logisk tænkning til sansning.

Mit tilhørsforhold er folkekirken, hvor jeg har en vejleder i meditation, som er præst ved min lokale folkekirke.

 

Er dybt taknemlig for at have den mulighed, hvor jeg bor.

 

 

 

Naturen og Centrerende bøn

Selv bruger jeg 2 x 30 minutter hver dag på medition. Forventningen er det samme til dem jeg vejleder.


Tiden er så rigeligt givet godt ud, da alt det gode med værdi, bliver givet at fylde så meget mere i livet, når man lever med livets fylde.

Centrerende bøn er meget enkel. Det er at sidde ned. Finde et ord, der giver mening, som ord til nærvær med Gud. Gentage dette ord for hver vejrtrækning.


En vejleder guider processen og gennem de vanskeligheder der opstår på vejen.




"I er verdens lys, en by der ligger på et bjerg kan ikke skjules" matt. 5:14


 

Naturen er et meget vigtigt sted at opholde sig. Der er vej og "rum" for mødet med Gud.

Naturen   \\ Den indre verden


Som mennesker fungerer vi basalt ved at

Sanse - Tænke - Handle


I den rækkefølge. I vores travle hverdag, bliver sansningen mere og mere sprunget over, og jo mere stressede vi er, jo mere tænker og handler vi, uden at sanse.

Naturen er fuldstændig essentiel. I den kan vi bevidst sanse, og vende tilbage fra at "Gøre" til at "Være"


Naturen er også et godt sted at møde "Gud", som skaberen.


"Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt." 1. mosebog, 31.

Tekster og Tradition


Siden middelalderen har den kristne kontemplative tradion været en del af kirkens historie, især i mange klostre over hele verden.

Det er stadig muligt at tage på retræter på klostre ledet af nonner og munke, hyppigt inden for jesuitter tradionen, som bl.a. Ignatius 30 dages retræte i stilhed. Franz Jalics 10 dages retræte eller andre.


Selv er jeg i gang med at oversætte nogen af de centrale tekster fra middelalderen, som er oversat til nutidig engelst til nutidig dansk.

Et af hovedværkerne er "Skyen uden viden" skrevet af en anonym forfatter.


Selv er jeg meget begejstret for skt. Denis bøn som findes på min side med disse oversættelser, du kan finde ved at følge nedestående link:

Skt Denis Bøn

Du er visdom, uskabt og evig, den højeste årsag, over alle levende, suveræne guddom, suveræne godhed, uset seende den guddommeligt inspirerede visdom blandt kristne. Rejs os, vi beder, at vi helt fuldt må svare på det suveræne ukendte, ultimative og fantastisk høje og dine ord, mystiske og inspirerede. Der hvor al Guds hemmelige affærer ligger dækket og gemt under mørke både grundlæggende og brilliant, stille og vis. Du gør, hvad er ultimativt og over lys styrke at skinne i alt, hvad der er mørkest. På din måde, altid uset og immaterialt, du fylder til det fyldte med mest skønheds pragt de sjæle som lukker deres øjne til det de måtte se. Og jeg, vær venlig med en kærlighed som går videre end sindet til alt hvad der er ud over sindet, søger dette som gevindst for mig selv gennem denne bøn