VIBhouse

Lidt fra min hverdag:

11. Oktober 2018:

Foranderlighed er  en sikker ting, hvorfor jeg undrer mig over min hjerne konstant arbejder på forudsigelse og kontrol. Troen er som dagen og natten, det er sikkert, den ene følger den anden. 

Har aldrig haft det bedre. Nyder allerede lille Jes selskab hver dag (gravid i 6. måned). Han er allerede en klog lille healer. En del af pointen for mig, var at udtrykke tingene præcis som de er, hvilket for de fleste nok lyder usikkert. Jeg føler mig mere tryg, lykkelig og sikker end nogensinde før.

Har i mange år forsøgt at arbejde på at blive mere økonomisk uafhængig. Netop, så jeg kan styre min egen tid. På en måde lykkedes det ikke, men gør det måske alligevel mentalt. På den måde at jeg er mindre og mindre bange for fremtiden, og mere og mere lykkelig for det her nu. Og tror jeg vil forblive lykkelig i det her nu, uanset ændringerne omkring mig, hvordan de end måtte være. Det giver mig samlet styrke i følelsel af at kunne bidrage, uden at stå på præstations-ræset.

Glæder mig over lyset både i lyset og mørket.

Jeg brænder for at dele min erfaring.... eller et eller andet andet, derfor kan jeg lige....

Det er der det går helt galt. Når jeg brænder for noget.

Det er selvisk selv sagt.

Men, når vandet flyder, det levende vand.

så sker der noget, der rykker mig, måske det rykker andre. Eller brænder deres selv.

Men det er ikke selvisk. Og selvfølgelig, i ørknen bliver man brændt af solen, det giver nok tørst, men sikkert også overvældende følelse af vandet, det levende vand.

                                                              Aarhus, juli, 2019